Lærer-egenview og ønsker læreren med fra start
Hver lærer har sit eget fagfordelings-view og kan indsende ønsker om fag, klasser, timer og kommentarer — ledelsen ser dem direkte i workbench'en. Johnson, Kraft & Papay (2012) viser at lærere, der oplever reel indflydelse på fag og klasser, både har højere arbejdstilfredshed og bedre elevresultater.
Lærer-egenview
Hver lærer ser sin nuværende og kommende fordeling på `/teacher/min-fagfordeling`.
Struktureret ønske-formular
Fag, klasse, timer og fritekst-kommentar — ikke en lang e-mail uden struktur.
Ønsker i workbench'en
Ledelsen ser ønsker som lag oven på fagfordelingen — direkte hvor beslutningen tages.
Status pr. ønske
Imødekommet, delvist, afvist — læreren får svar tilbage uden at skulle spørge.
Hitrate som KPI
Skolen kan måle hvor stor en andel af ønskerne der imødekommes år for år.
Trivsel via inddragelse
Lærere der er hørt før beslutningen tages, oplever større ejerskab af fagfordelingen.
I klassen
Forårsindsamling
Åbn ønske-vinduet i marts — luk det inden ledelsens fordeling starter i april.
Ny lærer
Ny lærer kan ønske allerede ved tiltrædelse, ikke først efter første år.
Forhandling
Ubesvarede ønsker dukker op i validering — så de ikke bliver tabt.
For lærerne og for skoleledelsen
Du behøver ikke vente på, at ledelsen spørger. I dit egenview indsender du ønsker om fag, klasser, timer og kommentarer — og ser status (imødekommet/delvist/afvist) sammen med en officiel begrundelse. EVA (2021) viser at netop dén form for inddragelse hænger sammen med højere trivsel.
- Strukturerede ønsker pr. fag og klasse — ikke en lang e-mail
- Officiel svarstatus med begrundelse
- Mulighed for at ønske til næste år allerede ved tiltrædelse
Ønsker er ikke længere løse mails i jeres inbox. De ligger som et lag oven på fagfordelingen, præcis hvor beslutningen tages, og uimødekomne ønsker udløser en advarsel i validerings-modulet — så ingen lærer mister sin stemme i kabalen.
- Ønsker vises som lag oven på workbench'en
- Uimødekomne ønsker udløser advarsel i validering
- Hitrate logges som KPI år for år
Hænger sammen med
Forskningsgrundlag
Lærerønske-loopet er forankret i international forskning om medarbejderindflydelse og dansk trivselsmåling.
- Johnson, S. M., Kraft, M. A., & Papay, J. P. (2012). How context matters in high-need schools: The effects of teachers' working conditions on their professional satisfaction and their students' achievement. Teachers College Record, 114(10), 1–39
- Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2021). Lærernes arbejdsmiljø og trivsel i folkeskolen. EVA kilde
- Podolsky, A., Kini, T., Bishop, J., & Darling-Hammond, L. (2016). Solving the teacher shortage: How to attract and retain excellent educators. Learning Policy Institute kilde
- Loeb, S., Darling-Hammond, L., & Luczak, J. (2005). How teaching conditions predict teacher turnover in California schools. Peabody Journal of Education, 80(3), 44–70
- Hargreaves, A., & O'Connor, M. T. (2018). Collaborative Professionalism: When Teaching Together Means Learning for All. Corwin
- Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2018). Skoleledelsens arbejde med fagfordeling og kompetencedækning. EVA kilde
Ofte stillede spørgsmål
Klar til at prøve?
Få en gratis demo for din skole — vi viser hele platformen på 30 minutter.